Sommerhus til leje                         - nyd solnedgangen på terrassen

 

 

 

 

 

  • Sydsjælland, Karrebæksminde

10 km. fra Næstved

  • 1½ time fra København

 

 

 

 

 

Sommerhus ligger direkte ned til fjorden, skøn udsigt til kirke og mølle på stor, fredelig grund, 800 meter til skøn sandstrand, 12 km. til Bon-Bonland. 

 

75 m2 udsigtshus med stor terrasse med vue ”horisonten rundt” til fredfyldt fjordlandskaber beliggende på 1700 m2 naturgrund. Huset er opført i 1970 og moderniseret løbende fra 2002. 

36 m2 stue kombineret med køkken med el-komfur, mikroovn, opvaskemaskine, køl/frys. 2 soverum: 2 x 1 seng + 1dobbeltmadras.

 

WC, bruser, vaskemaskine, elvarme, grill, TV, stereoanlæg og CD, video. Sommerhuset ligger fredeligt og idyllisk med stor, ugenert have, der grænser op til fælled og fjord-engen ned til vandet. Her er et rigt fugleliv af svaner, vadefugle, fiskehejre, høge, sangfugle og fasaner. 

 

Nogen gange kan man høre nattegalen synge i den månelyse nat.

På den store terrasse kan man altid finde er hjørne med læ. 

Huset er udstyret med store termoruder så man kan nyde udsigten inde fra stuen medens man luner sig ved pejsen.

 

Enø ligger ud for det idylliske Karrebæksminde, 10 km. fra Næstved.

Enø byder på fremragende sandstrand med grillbar, restaurant, mulighed for sejlads til Næstved og Gavnø, og smukke vandreture ved Enøs kyster og til Enø Overdrev.  

Karrebæksminde byder på gode forretninger, flere fiskehandlere - ”Vil du have fisken friskere, må du fange den selv!” - og en bager med konditori. 

 

Fra Enø er der kun 14 km. til børnenes paradis, familieforlystelsesparken

Bonbonland ved Holme Olstrup. Bonbonland har åbnet fra 10. maj til 19. oktober. Samtlige forlystelser er inkluderet i entreprisen  

www.bonbonland.dk/Default.aspx?ID=122 

 

 

www.sommerhusvedfjorden.dk © 2008 • Privacy Policy • Terms of Use

www.sommerhusvedfjorden.dk